Min morfar blev indlagt kort efter mit sidste indlæg, og blev akut opereret, hans galdeblære skulle fjernes, at de så fandt bughulen fyldt med betændelse er så den dårlige side...
Han kæmper i øjeblikket for hans liv, han bøvler stadigvæk med bughulen og nu er der så kommet en lungebetændelse oven i... og ja så siger hans vægt jo kun 47kg :-(
Så der har været mange tanker, besøg, og snak med ham selv om hvordan og hvorledes... Da han vågnede efter operationen var han endda klar til at rejse... :-( Og som vi i familien har snakket om, hvis han bare skal ligge og få det værrer og værrer, så ville det nok have været det bedste.. Så lige nu drejer tankerne sig mest om ham...
Det har endda været så meget for mig, at baby i maven blev rolig... for rolig endda... så vi var også en enkelt dag på sygehuset og blive tjekket efter.... Og nu ved jeg at jeg skal koble af, ellers ligger hans sig bare til ro derinde....
Den store sorg som ramte os, skete i fredags.... Eller faktisk allerede lørdagen inden..
Vores store dejlig hund, Charlie, fik et af sine epilepsi anfald lørdag aften, og desværre et voldsomt et af slagsen.... Det var 3 anfald i et og vi har ikke set dem så slemme før... Kort efter anfaldne, havde han svært ved at styre bagparten, men det blev hurtigt bedre, men hans syn var væk i snart 2 timer.. En snak med dyrlægen fik vi da også, men det var meget normalt, var det eneste vi fik at vide...
Søndag var han nogen lunde sig selv, meget træt, men det er ikke unormalt... Men hans mave var rigtig, rigtig dårlig... Så jeg ringede til en veninde som er dyrlæge.... Nu ville vi have en vi var sikker på sagde sin ærlige mening og som vi kunne stole på....
Vi skulle give ham skåne kost, og så ville hun lige tjekke op på hvordan det var med epilepsi...
Hun ringede mandag efter arbejde... Og desværre noget nedslående besked vi fik... Der fandtes 2 slags medicin.. Det ene har kørt i mange mange år, men kunne give skader på leveren, så der ville være dyrlæge besøg hver 2-3 månede med blodprøver osv... Og så var der jo også andre bivirkninger.. :-(
Medicin nr 2 var helt nyt, og her vidste hun at det ikke ville skade leveren, men ellers kendte de ikke så meget til bivirkningerne, ved nogle hunde ændrede det dens adfærd... ( ikke til det gode) Og så kostede det 1000kr i mdr for at holde ham på medicinen.. :-(
Ved begge slags medicin kunne de dog ikke give os garanti for at hans anfald forsvandt....
Men hun synes vi skulle snakke om det, og så ellers få styr på hans mave...
Og vi prøvede alt, vi var dagligt i kontakt med dyrlægen, som gav det ene gode råd efter det andet.. men lige lidt hjalp det..
Fredag tog vi så en beslutning.... Charlies mave var ikke kommet i orden, og vi ville heller ikke byde ham medicin, hvor han enden kunne blive en sur og agrassiv hund, eller blive mere syg af det..
Så fredag eftermiddag kl 16.00 sagde vi farvel til en dejlig, glad til det sidste, godmodig følgesvend og familie medlem... Charlie sov stille ind på vores terrasse, og blev begravet i skyggen af vores store blommetræ, som han elskede at ligge under hele sommeren...
Når foråret melder sig, skal vi have fundet en blogbøg, som vi vil plante i nærheden af ham...
Her bliver grædt mange tårer, især fra mig af, vi gik jo op og ned af hinanden hele dagen lang, så her er bare så tomt :-( Isa tog det også hårdt på, det første døgn var hun utrøstlig, men nu er det kun når hun lige kommer i tanke om ham...
Læs om Charlie her
Vi nåede at have ham i 9 mdr, og alligevel var det hårdt at skulle være den som bestemte over hans liv.,......
Åhhh Heidi.. sikke dog en tid som I er igennem..
SvarSletJeg håber at det snart går fremad for din morfar og at han bliver frisk igen.
Sikke en beslutning i har skulle træffe med Charlie. Det er s.. så hårdt når man skal træffe den slags valg, og sige farvel til sine elskede dyr. men ja.. man skal altid overveje om det er værdigt at de skal leve videre for enhver pris og med bunker af medicin. Nogen anser det som bøddel og andre som frelser..
jeg vælger at se det som frelser.
Indenfor de sidste 2 år har vi også måtte sende 2 af vores skønne firbenede, til de evige hundemarker.
Sød ide med en blodbøg i nærheden. Vores gamle Hugo skulle have ligget under kastanje-træet, men rødderne gav desværre ikke mulighed for at kunne grave derned, så nu ligger han i skyggen af kastanjen, og efterfølgende er Freja kommet ned ved siden af.
mange tanker til dig, familien og skønne Charlie der er på vej op af mælkevejen, i fuld firspring og med logrende hale.
Tak skal du have....
SletDet har ramt meget hårdt hos mig, Datteren mærker vi kun når hun lige kommer i tanke om ham.. Manden... tjaa de viser og snakker jo ikke rigtig om sådan noget.... Men mig... ja jeg går stadigvæk og små tuder over ham.... Og er oppe flere gange om natten, fordi jeg er sikker på jeg kan høre ham hyle ude i haven.... :-S
Jeg håber snart savnet og tristheden ligger sig igen hos mig.....